Tidløst fransk Jerome Dreyfuss taske design 

Hos HAUSFRAU forhandler vi et håndplukket, skønt udvalg af Jerome Dreyfuss tasker, fordi vi ved, hvor meget en gennemtænkt taske betyder for kvinder i hverdagen. Dreyfuss er kendt for sin kombination af blødhed, funktionalitet og legende, rå detaljer, der tilfører både hverdags- og festoutfits et strejf af pariserchic.

Blandt de mest populære taske modeller finder du Dreyfuss klassikere som Lulu, Bob, Leon og Billy taskerne, der alle har opnået status som små hverdagshelte. Lækre cross body tasker, der er elskede for fleksible remme og hanke, smarte lommer og sågar indvendige lys, så du kan orientere dig i din taske - helt perfekte tasker til dig, der vil kombinere praktisk indretning med et virkelig smukt design.

Alle Jerome Dreyfuss taskerne er skabt i de fineste materialer som kalveskind, ruskind og lammeskind – naturlige lædertyper, der med tiden kun får mere og smukkere karakter. Med en Jerome Dreyfuss taske investerer man i en langtidsholdbar accessory, der fuldender alt fra et enkelt jeans og t-shirt look til mere stilfulde silkeskjorte og bløde cashmere strik outfits.

Mangler du en lækker taske, der kan bruges året rundt og styles til både hverdagslook og festlige lejligheder, så hjælper vi dig gerne med at finde en model, der passer til dine behov - uanset om du shopper Online eller besøger os i HAUSFRAU Lønstrup.

Tag et kig i Jerome kollektionen og forelsk dig i fransk taskedesign, når det er bedst.

Hvem er Jerome Dreyfuss?

Jerome Dreyfuss er et anerkendt navn i den parisiske modescene - en kendt fransk taskedesigner, som siden begyndelsen af 2000’erne har sat en ny standard for, hvordan tasker skal se ud og føles. Jerome er født og opvokset i det nordlige Frankrig og lancerede sin første dametøjslinje allerede som 23-årig. Men det var med taskerne, at han for alvor slog sit navn fast.

Jerome Dreyfuss er som skønt kuriosum gift med modeskaberen Isabel Marant - noget af en powerful designer duo, der i fællesskab har haft stor betydning for den afslappede, bohemeprægede pariserstil, som mange kvinder verden over er faldet pladask for.

Jerôme Dreyfuss’ signaturstil

Taskerne fra Jerôme Dreyfuss har den der ubekymrede, parisiske boheme-vibe, som gør dem nemme at bruge i en afslappet garderobe. Stilen er underspillet, blød og lidt rå – aldrig stiv eller prangende.

Hans design-DNA er ofte beskrevet som:
✔️ Boheme-chic - en blanding af pariser-elegance og casual hverdagslook.
✔️ Luksus i naturlige materialer - lammeskind, ruskind og buffalo-læder, der bliver smukkere over årene, jo mere de patinerer.
✔️ Funktionalitet med humor - indbyggede små spejle, lys, bløde rum, sjove, rockede detaljer - taskerne skal være venlige små følgesvende, ikke “stive statusobjekter”.
✔️ Pariserkærlighed til det uperfekte - Jerome taskerne må godt se 'pre loved' ud med bløde former og lidt liv, som passer perfekt ind i en skandinavisk, enkel garderobe.

Det er derfor, vi synes, Jerôme Dreyfuss passer så godt ind hos HAUSFRAU - fordi hans tasker spiller sammen med naturlige kvaliteter, langtidsholdbart design og en stilsikker boheme-attitude, der bare er nem at tage til sig.

Et designunivers med små, ikoniske detaljer

Bag hver Jerôme Dreyfuss taske gemmer der sig små finesser, der gør hele forskellen:

  • Smørblødt lammeskind, goatskin, buffalo og ruskind, der kun bliver smukkere med tiden.

  • En indbygget lommelygte - ja, du læste rigtigt! - så du nemt finder nøgler og læbestift, selv på en mørk café eller restaurant.

  • Smarte, rummelige lommer, fleksible remme og diskrete knapper, der gør tasken praktisk at bruge.

  • Tre små nitter, diskret placeret, som fungerer som Jerômes genkendelige signatur. Et stille “logo” for dem, der ved det og et diskret kendetegn for godt håndværk og underspillet luksus.

  • Og ikke mindst: Et taskedesign, der er tilpas afslappet til hverdagen, men luksuriøst nok til at løfte dit look - uanset om du er til jeans og skjorte hverdagslooket eller i silkekjole til et lækkert aftenlook.

Bæredygtighed og kvalitet er helt centralt i Jerome Dreyfuss' univers. Mange af taskerne produceres i vegetabilsk garvet læder og med stor omtanke for både miljøet og de dygtige håndværkere, der står bag.

I dag forhandles Jerome Dreyfuss i nogle af de mest eksklusive butikker i Paris, New York og Tokyo – og selvfølgelig hos os i HAUSFRAU, hvor vi elsker, hvordan hans design passer ind i en skandinavisk garderobe med lang levetid og personligt præg.

Hvad er særligt ved Jerôme Dreyfuss tasker?
Det er kombinationen af boheme-luksus, naturlige skind, praktiske detaljer og de ikoniske tre nitter, der gør hver taske unik. Jerôme Dreyfuss’ diskrete kendetegn for godt håndværk og underspillet luksus.

Hvilken Jerome Dreyfuss taske er bedst til hverdag?
Mange vælger Leon M, Bobi eller Luis, fordi disse tasker er lette at style til både arbejde og fritid.

Hvordan plejer jeg min Jerôme Dreyfuss taske?
Beskyt din taske med en egnet læderbeskyttelse, opbevar den i den medfølgende dustbag og undgå for meget regn eller direkte sollys – så bliver tasken kun smukkere med tiden.

Hvor kan jeg købe Jerôme Dreyfuss tasker?
Du finder vores nøje udvalgte sortiment Online og i vores butik i Lønstrup.

TIdligere sete produkter

Hurtig Levering

1-2 dages levering

Fri Fragt

Gratis fragt over 599,-

Nem Retur

 Altid 14 dages returret

Mangler du hjælp?

Kontakt os på (+45) 86 85 65 67